Jens Jørgen Hansen

Jeg er født i Vestjylland nær Varde. Efter gymnasiet var jeg værnepligtig ved Fynske Livregiment, hvorpå jeg læste fysik og matematik på Århus Universitet. Efter universitetet var jeg årsvikar nogle år i Århus (Århus Katredralskole, Århus Akademi og VUC), inden jeg blev fastansat på Herning Gymnasium, hvor jeg gennem tiden har haft diverse poster ved siden af undervisningen, herunder medlem af gymnasiets bestyrelse, fagbestyrer, medlem af pædagogisk råds forretningsudvalg m.m.
Jeg har altid godt kunnet lide at læse, og som ung tyggede jeg den ene bog efter den anden, mens jeg overvejede selv at skrive. Et par gange tog jeg tilløb til det, men studenterlivet trak hårdere. Efter endt uddannelse som cand. scient. udfyldte lærerjobbet min tid, så tanken om at skrive en bog gled i baggrunden. 
For et par år siden så jeg en model af en katapult i forbindelse med en studietur. Min første tanke var, at sådan en måtte kunne bruges i undervisningen i fysik, men samtidig vakte det på en eller anden måde igen ideen om at skrive en bog til live. Jeg har altid været historisk interesseret, så jeg nød at sætte mig noget mere ind i romerrigets historie, specielt de romerske legioners historie, opbygning, udstyr etc. 
Sidste sommer kom lejligheden til at gøre alvor af projektet: Min forlovede skulle arbejde det meste af sommerferien, der var masser af tid, så jeg gik i gang med skriveriet - og har skrevet lige siden. I hverdagene bliver det ikke til noget, men en gang i mellem kan jeg gøre en weekend fri til at skrive, og ellers fylder det godt op ferierne. Og jeg nyder det!

Udgivelser:
Legionæren 1 : 6. centurie (5/9 2011)

Legionæren 2 : 3. centurie (5/9 2011)

Legionæren 3: Turen østpå (14/5 2012)

Legionæren 4: Britannia (23/7 2012)

Legionæren 5: Minen (6/1 2013)

Legionæren 6: Caledonia (9/8 2013)

Legionæren 7: Umulige odds (2/5 2014)

Legionæren 8: Galejen (15/8 2014)

De unge Pirater: Sørøverbog (16/1 2015)
                                                   Legionæren 9: Slavejægeren (5/10 2015)                                             Gnallingstenen: Historisk fortælling (5/10 2015)  
Legionæren 10: Danernes land (13/11 2015)
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Lars Prier | Svar 27.08.2014 19.03

Fantastisk gode bøger. Jeg har læst de 3 første bind og glæder mig til resten. Nu skal jeg så lige finde ud af, hvor jeg kan købe alle de resterende.

JJ 27.08.2014 22.19

Det glæder mig, at I kan lide serien, Lars og Jes.
Hvad angår salg af bøgerne, så har jeg hørt fra en bekendt, at Eurospar har ført nogle af bøgerne.
Mvh. JJ

Walde | Svar 11.01.2014 20.21

Har lige læst nr 4 færdig - e-reolen, og nu går der 3 dage før end jeg igen kan låne ....nrr 5... Hvor de gode, og hvor er 3 dage dog lang tid😝

Jens Jørgen Hansen 12.01.2014 22.20

Tak for de pæne ord, de varmer.

Mvh. JJ

P.S.: L7 er ved at blive gjort klar til at gå i trykken. Så kan det heller ikke vare længe inden L6 kommer som e-bog.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.12 | 21:36

Hej Johan
Bedre julehilsen kan jeg ikke ønske mig
Jeg er superglad for, at du kan lide bogen.
God jul.
Hilsen Jens Jørgen

...
23.12 | 18:58

Hej Jens, har lige læst Manden i kolonihaven! Jeg er ikke nem at gøre tilfreds men denne bog er virkelig god.) tak for god underholdning. Vh

...
14.06 | 22:28

Hej Zeenat.
Tak for de pæne ord. De varmer og giver energi til at fortsætte skriveriet.
Kan ikke love dig en efterfølger, men har da overvejet det flere gange.

...
13.06 | 21:42

Hej Jens!
Jeg har lige læst hele denne bog, og den er altså helt fantastisk! Man lever sig helt ind i den! Jeg ville ønske der var en efterfølger!

...
Du kan lide denne side