Boganmeldelse af Legionæren

Anmeldelse fra bog.nu.

Luk øjnene og hold godt fast i dit sværd og skjold, legionær!

Jens Jørgen Hansens to første Legionæren-bøger (”Legionæren I – 6. centurie” og ”Legionæren II – 3. centurie”) slugte jeg råt. Fortærede dem begge næsten ud i én lang læse-ildmarch. Hvorfor? Ganske enkelt fordi de begge er seriøst spændende, uhyre medrivende og udgør to dele af en historie, man oven i købet bliver klogere af at læse. 3’eren, ”Turen Østpå”, forsøgte jeg dernæst at rationere en smule, så glæden ved at læse den varede lidt længere. Og den indtil videre sidste bog i serien, ”Britannia”, har jeg netop afsluttet – med et tilfreds suk, som efter en spansk gryderet på en kold vinteraften med ild i pejsen. Bogen indeholder som de tre første i serien ingredienserne handlingsmættet protein, historiske krydderier og en nærende fortælle-kraft, som både mætter og giver appetit på mere. Bravo, Hansen.

Bøgernes egentlige handling får man her på sitet fine resuméer på – så lad mig i stedet anvende den bredere pensel til at mene noget om Legionæren I-IV.

For helt ærligt: Jeg ka’ altså godt li’ de bøger. Jeg var underholdt på en sjældent ærlig vis. Jeg fik et tiltrængt frikvarter fra alverdens socialrealisme, afstumpet kriminalitet og hvad mange bøger ellers truer mit humør med. De fire bøger om legionæren Marcus blev lidt som en ny ven, jeg ved et tilfælde var stødt på.

Og lad det være sagt med det samme: De er nok primært bøger for drenge og mænd. Og oven i købet dem af racen, der er fascineret af historiske slag, krigsherrer, rustninger, borge, heste og verden før iPad. Jens Jørgen Hansens beskrivelser af kamphandlingerne er på samme tid fagteknisk nøgterne og skønlitterært maleriske og med plads til læserens egne indre billeder. Det nøgterne ment som en ros, eftersom Jens Jørgen Hansen på kompetent vis (men uden dog at blive højpandet) indvier læseren i romerhærens våben-systemer og enkeltmands-udrustning, måder at bygge lejr på, rekruttering/oplæring samt organisering af lønninger, forfremmelser, forplejning og sygepleje. Og det maleriske afleveret i de afsnit og scener, hvor historien får luft under vingerne, hovedpersonerne får karakter, og selve handlingen fængsler læseren.

Selv kan jeg stadig for min indre biograf se de store slagscener, hvor ballisterne udspyer en sværm af tunge, dødbringende pile, hvor ornagerne ubønhørligt slynger deres last af tunge sten mod fjenden, og hvor slagmarken genlyder af heste i panik, mænd i blodrus og den metalliske larm fra hundreder af sværd, spyd, knive og skjolde, der på én gang forsøger at beskytte og slå ihjel. Forestil dig den indledende scene fra filmen ””Gladiator” - så ved du, hvad jeg mener.

Om jeg havde specielle forudsætninger for at opsøge og læse bøgerne? Nej, er ikke specielt stærk i Romerriget, er ikke rollespils aficionado, samler ikke på antikke sværd og har desværre ikke et smukt sommerhus på Amalfikysten. Jeg er bare som mange andre voksne drenge betaget af romerriget, har besøgt en lang række romerske udgravninger i Europa og har været interesseret i film, tv-programmer, bøger og artikler om emnet. Og så har jeg naturligvis gennem-trawlet samtlige Astrix-hæfter. Igen og igen… ;-)

De fire bøger om den romerske soldat Marcus indeholder alle en kort men nyttig ordliste, som faktisk er rar at have ved hånden, eftersom forfatteren ret klædeligt benytter latinske ord, når disse hører hjemme i beskrivelsen af en situation, et sted eller et forhold.

Om denne anmelder slet ikke har noget negativt at sige om de fire bøger? Hmmm… well, grafikeren der har fremstillet de fire omslag til bøgerne er måske en anelse oldschool i sin måde at gøre tingene på. Så Legionæren I-IV ligner lidt en mellemting mellem en Jan-bog (må vel så være ”Jan og den forsvundne legionær”) og et stykke russisk propaganda-litteratur. Men det er kun en ligegyldig kuriøsitet, eftersom indholdet – historien om Marcus – er så spændende, at man blankt tilgiver et lidt vissent design.

Jeg glæder mig i hvert fald meget til at læse mere fra den tidligere relativt ukendte Jens Jørgen Hansen og giver hermed bøgerne min varmeste anbefaling. Køb dem på nettet eller lån dem som e-bøger på biblioteket.  


Anmeldelse fra Fyldepennen (Legionæren 3)

"Legionæren III - Turen Østpå" er - som titlen angiver - tredje bind i serien om den romerske legionær Marcus.
I de to første bind har vi fulgt den unge Marcus fra han forlod rekrutskolen, blev udstationeret i en forlægning ved germanernes grænse og steg i graderne efterhånden som han udmærkede sig i slag og træfninger.
Hans nærmeste foresatte, og efterhånden gode ven, Centurionen er blevet involveret i et større politisk spil, hvor han ikke selv har nogen indflydelse, hvilket betyder at han og hans folk - deriblandt Marcus - bliver flyttet rundt som skakbrikker.
Legatus Legionis er under pres fra de romerske senatorer. Forhistorien er at en mand ved navn Augustus i de tidligere bind stjal en stor sum penge fra legionen og flygtede østover. Denne fadæse bebrejder man Legatus Legionis og hans folk. Nu hvor rygterne om at Augustus er ved at samle sig en hær, endelig når Rom, får Legatus Legionis til opgave om at skaffe både Augustus men især også de stjålne penge tilbage.
Alle ved dog at den opgave er en ren selvmordsmission, og da Legatus Legionis i forvejen ikke bryder sig om Centurionen er det oplagt at sende ham og hans folk mod øst.

Derfra følger man den dramatiske og begivenhedsrige rejse østover mod hunnernes land, hvor spredte høvdinger har hvert deres kongerige at forsvare, og hvor det barske klima også er en væsentlig faktor for en sikker ud- og hjemrejse.

Jeg har ladet mig fortælle at Jens Jørgen Hansen har flere bøger undervejs i serien om den unge Marcus der bliver viklet ind i det politiske liv, og der lægges bestemt også op til en fortsættelse af denne bog.

Forlaget præsenterer bøgerne som "actionromaner", og man må da også sige at der sker noget fra start til slut. Der går ikke mange sider før vi støder på barske henrettelser og hele turen østover er også spækket med dramatiske begivenheder, så man keder sig bestemt ikke i legionæren Marcus' selskab.
Netop betegnelsen "actionroman" får også én til at tænke at målgruppen må være de yngre drenge, som kunne blive bidt af Marcus og hans oplevelser i den romerske hær. Og her fungerer romanen godt. Der er ikke for mange beskrivelser, selv om forfatteren skal passe på med ikke at blive for teknisk og overforklarende omkring romerske geniale anordninger, og alt foregår i et rask og fornuftigt tempo ud over de russiske stepper og moser.

For at Legionæren III skulle kunne klare sig rigtig godt som historisk roman, mangler der dog dybde og nogle følelser personerne imellem. Der kommer et snert af det i ny og næ, men ikke helt nok til at tilfredsstille denne læser. Man kan omvendt sige, at hvis der kom for meget af det, ville det formentlig også skræmme de yngre mandlige læsere væk.

Alt i alt er Legionær-serien et vindende bekendtskab.
 

Anika Eibe




Lektørudtalelse (Legionæren 1 og 2).

Hansen, Jens Jørgen: Legionæren/ forfatter: Jens Jørgen Hansen; redaktør: Mie Schwartz Larsen

[Bind] 1. – Mellemgaard. – 163 sider

Anvendelse/målgruppe/niveau

Bogens primære læsere vil have en interesse i det gamle Rom og livet i Romerrigets hære.

Beskrivelse

Den unge Marcus lader sig indrullere i den romerske hær, da hans bedstefar dør, og hans onkel overtager gården. Efter 6 måneder som rekrut sendes Marcus sammen med Stump til en lille forlægning højt i nord, hvor 70 soldater holder en lille del af grænsen mod nord. De 2 nye er nederst i hierarkiet, men langsomt vinder de de andres respekt. Stump viser evner inden for sygepleje, og Marcus, der foruden sine præstationer med en katapult, også udviser store taktiske evner. Den lille forlægning angribes af fremmede fra nord under ledelse af høvdingesønnen Hilthred, og Marcus må bruge alle sine evner for at forlægningen ikke falder i de fremmedes hænder. I Legionæren ll  fortsætter livet i lejren, men truslen fra nord hænger stadig over lejren og soldaterne arbejder på forbedringer. Men Hilthred vender tilbage med alt for mange mænd.

Sammenligning

Simon Scarrows Centurion, 2010 og Conn Igguldens serie Cæsar, 2004-2005 omhandler også Romerriget og livet i dets hære. Legionæren handler dog kun om livet i hæren og har ikke det politiske spil med.

Samlet konklusion

En lidt stilfærdig men godt fortalt beretning om den unge Marcus og livet i den romerske hær med mange rutiner og voldsomme kampe.  
                                                                                                                           
  

Rikke Bruun, DBC
 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

23.12 | 21:36

Hej Johan
Bedre julehilsen kan jeg ikke ønske mig
Jeg er superglad for, at du kan lide bogen.
God jul.
Hilsen Jens Jørgen

...
23.12 | 18:58

Hej Jens, har lige læst Manden i kolonihaven! Jeg er ikke nem at gøre tilfreds men denne bog er virkelig god.) tak for god underholdning. Vh

...
14.06 | 22:28

Hej Zeenat.
Tak for de pæne ord. De varmer og giver energi til at fortsætte skriveriet.
Kan ikke love dig en efterfølger, men har da overvejet det flere gange.

...
13.06 | 21:42

Hej Jens!
Jeg har lige læst hele denne bog, og den er altså helt fantastisk! Man lever sig helt ind i den! Jeg ville ønske der var en efterfølger!

...
Du kan lide denne side